Klar til næste generation af digital kommunikation

Man skal virkelig passe på med at være for enøjet omkring det digitale. Digital er fremtiden, ingen tvivl om det. Men vores tilgang til digital er i dag er at ligne med telefoniens allertidligste dage. Og der er afledte fejlkilder forbundet med vores nuværende brug af digital, som man godt kan være tilbøjelig til at glemme.

 

  • For eksempel tests i rekruttering

Der er helt sikkert gode argumenter for at teste i rekruttering. Og det er rigtigt smart, at man kan fjernteste ansøgere, så de ikke skal komme ind og bruge en halv dag på tests, sådan som man skulle ”i gamle dage”. Det er en gevinst for både ansøger og virksomhed. På papiret. Typisk går sådanne tests ud på, at man skal læse og afkode tekst, grafer eller figurer og besvare fakta-spørgsmål korrekt og på tid. Men når man ser på faktiske menneskers faktiske adfærd, så har en meget stor andel af os behov for at sidde med tekst i hånden. Vi har behov for at være i fysisk kontakt med indholdet. Det betyder, at vi noterer, tegner, highlight’er, flytter og sammenstiller ark og passager af tekst på måder, som det digitale slet ikke giver mulighed for endnu.

Det vi kan i dag med digital er uendeligt lidt i forhold til potentialet. Vi er stadig i langt de fleste tilfælde bundet op på en skærm. Den skærm kan vise os noget. Men læg mærke til, hvad der ofte sker, når vi for alvor skal forstå det, vi får præsenteret digitalt.  Det digitale lag er simpelthen ikke nok.

Så disse digitale tests undersøger strengt taget ikke ansøgers reelle evne til at afkode og forstå tekst, grafer og figurer, nej de undersøger, hvem der har nemt ved at gøre det abstrakt uden at have kroppen med i processen. Modne virksomheder anvender heldigvis sådanne tests som et samtaleværktøj, fremfor som en label på en ansøgers kompetencer. Men spørgsmålet er, om denne type digitale tests overhovedet er umagen værd for virksomhed og ansøger, når fejlkilden er så manifest. Det samme gælder i og for sig for alle de digitale eksaminer som børn og unge underkastes.

Nogle vil sige, at vi skal vænne os til at læse digitalt, og det er kun et problem for ”de gamle”. Det er en misforståelse. Unge mennesker, såkaldt digitalt indfødte, foretrækker ikke nødvendigvis at læse digitalt. Unge har i lige så høj grad som os andre brug for at have kroppen med, når de skal erkende verden. De læser faktisk tekst på papir, highlight’er passager, tager noter og flytter rundt på information for at skabe de bedste personlige præmisser for forståelse.

 

  • For eksempel online butikker

Se denne reol for dig, Den er 70x70x40cm, lavet af lyst fyrretræ med 4 flytbare hylder. Den koster kr. 5.500. Du kan nok godt danne dig et billede af, hvordan reolen ser ud, og hvis beskrivelsen er ledsaget af en billedserie, så hjælper det også. Men faktum er, at vi oplever med kroppen. Vi forstår reolen bedre, når vi ser den i virkeligheden og kan mærke fyrretræet, føle træets struktur, vi kan opleve reolens fysiske form. Vi kan mærke, om vi kommer til at elske det møbel, eller om det ikke berør os synderligt. Er det vores reol, eller er det bare en reol?

Vi har forelsket os i online butikker som en virkelig smart måde at få omsat nogle produkter. Og det er også smart, især når det er standard-produkter. Box-sættet med alle Olsen-banden filmene er det samme. Men tanken om, at handel lige så godt kan være 100% digital, fordi det er smart, man sparer husleje, mens man får en bedre economy of scale er, ja, en halv sandhed, som også Amazon har erkendt. I dag eksperimenterer Amazon med fysiske butikker, og andre eksperimenterer med en show-room tilgang til salg, hvor kunderne oplever varerne og derefter bestiller. Digital er smart til reach og awareness, men det er endnu bedre at koble til kontaktpunkter, hvor mennesker kan være i berøring med produkterne, og i visse tilfælde også med kundeservice, fordi det giver en bedre oplevelse af produktets karakter.

 

  • For eksempel e-mail og digitale workspaces

Jo, det er jo supersmart, at man kan sidde kl. 22.30 og svare på mails og sætte folk cc. og bcc på mailen, så man sikrer, at alle er ombord. Men kunsten at skrive en e-mail, der både er forståelig og ikke skaber misforståelser eller direkte medvirker til konfliktskabelse er desværre de færreste af os forundt. Den tid, der efterfølgende bruges hos modtagerne på at fortolke mailen, respondere, og som vi så på vores side skal svare tilbage på, nedskalere eventuelle konflikter, etc., den tid ville være brugt langt bedre ved at tage telefonen og ringe, eller endnu bedre gå hen og tale fysisk med det andet menneske.

For hvor de færreste af os er naturlige tekstforfattere, så er de fleste af os ret gode til at omgås andre mennesker og kalibrere vores verbale kommunikation. Det kan selv ikke en lang stribe smileys og like-emojis levere lige så elegant 😊

 

  • For eksempel afvikling af fysiske magasiner

Fysiske magasiner er et produkt, hvor rigtigt mange har skåret fra over de senere år, fordi det er smartere at kommunikere digitalt. Fx har Lego for nyligt afviklet deres børnemagasin til fordel for en app. En app som ligger på telefonen – så kort tid, der er plads på børnenes telefoner – men som har lav gemmeværdi. Et blik ind på kernemålgruppens værelse vil vise, at magasinerne ligger der, godt og grundigt gennemlæst, med krøllede hjørner, fordi de er blevet krammet, har været med i seng, med i børnehaven eller skolen, og fordi de er blevet brugt til at orientere venligt, men bestemt om ønsker til næste gave. Det er slut, fordi app’en er smartere – så er man jo i lommen på alle forbrugerne. Måske er den også billigere. Isoleret set. Hvis man ikke tager den langsigtede værdi af at være fysisk til stede i familiernes liv med i betragtning.

Mange har lukket det fysiske magasin for i stedet at bruge e-mail nyhedsbreve, apps og websites. Men den fysiske oplevelse af at bladre frem og tilbage, at dykke ned, at tage quizzen på side 12, at mærke duften af tryksværte, den får du ikke digitalt. Og magasinet har en opmærksomhedsværdi, langt ud over det digitale. For ingen digital tjeneste ud over Facebook og lignende social media kan slå et godt magasin på engagement og deleværdi. Især ikke i en tid, hvor alle de andre går digitalt.

Men det går vel over med de digitalt indfødte!? Tværtimod. Studier viser, at unge foretrækker at læse på print.

Digitale tests undersøger strengt taget ikke ansøgers reelle evne

Dermed ikke sagt, at digital er død. I stedet kan man lave koblingen mellem digital og print. Det har Lego eksperimenteret med ved at lave augmented reality oven på det halvårlige katalog, så barnet oplever et digitalt lag, der beriger katalogoplevelsen. The Economist gør det ved at tilbyde video og podcasts digitalt. Som et supplement, der kan tages med på farten i løbet af ugen.

 

Next generation digital

Digital udvikler sig heldigvis hele tiden. Om ikke så mange år vil vi undre os over den fascination, vi har haft ved devices med skærme. Digital bliver vævet mere og mere ind i fysiske objekter, som vi faktisk ikke engang tænker over er digitale. Helt ligesom vi ikke i dag tænker over, at der er strøm i mange af vores genstande. Vi tilslutter dem bare, eller lader dem op. Sådan er det.

Jeg plejer at sige, at kroppen er den menneskelige udviklingshistories bedste device. Kroppen består af skelet, organer, væv og ekstremiteter etc. og af kognitive systemer. Disse hænger sammen. I samspillet kan kroppen afsindigt meget. Den kan være i kontakt med andre mennesker, den kan mærke, føle, tænke, forandre, eksperimentere, lære, reagere. Med hænderne og fingrene kan vi erkende langt mere, end hvis vi har hænderne bundet på ryggen. Vores evne til at ordne verden reduceres, hvis vi er overladt til tanken alene.

Det vi kan i dag med digital er uendeligt lidt i forhold til potentialet. Vi er stadig i langt de fleste tilfælde bundet op på en skærm. Den skærm kan vise os noget, og vi kan blive informeret, underholdt, og vi kan også inputte indhold digitalt, når vi svarer eller liker. Men læg mærke til, hvad der ofte sker, når vi for alvor skal forstå det, vi får præsenteret digitalt. Frem kommer papir, pen og lignende, som vi fysisk kan interagere med. Det er fordi, vi er i gang med at forstå verden med kroppen. Det digitale lag er simpelthen ikke nok. Hjernen fungerer dårligere, når vi ikke har kroppens funktioner med.

Vi har tvunget os selv ind i en meget snæver ramme. Vi har bildt os selv ind, at hvis vi bare kunne formidle via en skærm, så var det godt. Væk med papir, væk med print, nej, et brev er da bare totalt old school, eksamen skal da selvfølgelig være digitalt. Men de versioner af digital, vi kender i dag har ikke tænkt kroppen med som en signifikant del af vores evne til at forstå, lære eller skabe.

 

  • For eksempel:

Hos Operate, hvor jeg arbejder, hvor vi udvikler fysiske vægge, der er digitale, og som fortæller en historie, så man ved berøring igangsætter en formidling, som er fysisk, auditiv, visuel og emotionel. Man har hele kroppen med. Uden at tænke et sekund over, at man står midt i en digital installation.

Fysiske vægge, som vi kan interagere med. En kropslig digital oplevelse, helt uden skærm.

 

  • For eksempel:

I butikker, der eksperimenterer med check outs, hvor skannere registrerer de varer, du har med ud af butikken og trækker beløbet på din konto.

 

  • For eksempel:

Flipped learning, hvor elever får præsenteret grundforløb digitalt, mens undervisningen er den rolige kontekst, hvor læreren hjælper den enkelte elev med dennes individuelle opmærksomhedspunkter.

 

Det er den verden, vi bevæger os hen mod. Hvor vi anvender digital som en berigelse af vores fysiske verden frem for som en snæver, skærmfokuseret ramme.

Det bliver godt at komme derhen.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *